FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de spørgsmål jeg oftest får om webudvikling, design, foto, video og samarbejdet med ByUrs. Mangler du svar på noget, er du altid velkommen til at kontakte mig direkte.

Hvad laver ByUrs?

ByUrs er en enkeltmandsvirksomhed drevet af Viktor Urs Meelby, der leverer komplette digitale løsninger til virksomheder og privatpersoner i hele Danmark. Det dækker over webudvikling, webdesign, logodesign og visuel identitet, fotografi, videografi samt digital rådgivning og strategi. Idéen er enkel: i stedet for at jonglere mellem flere leverandører får du én samarbejdspartner, der kan tage dit projekt hele vejen fra første idé til færdigt resultat.

Hvem er ByUrs for?

Mine kunder spænder fra håndværksvirksomheder og foodtrucks til foreninger og iværksættere. Fælles for dem er, at de har brug for en professionel digital tilstedeværelse uden bureaupriser og lange processer. Typiske opgaver er en ny hjemmeside, et logo og en visuel identitet, eventvideoer og content til sociale medier - eller en kombination af det hele.

Hvordan foregår et samarbejde?

Vi starter altid med en uforpligtende snak om dit projekt og dine mål. Herefter sender jeg et konkret tilbud inden for 24 timer. Når vi er enige om rammerne, arbejder jeg i tæt dialog med dig gennem hele processen, så du altid ved hvor projektet står. Du får løbende udkast at forholde dig til, og intet bliver lanceret før du er tilfreds.

Hvad koster en hjemmeside eller et logo?

Prisen afhænger af projektets omfang. En simpel præsentationshjemmeside koster mindre end en webshop med booking-system, og et logo koster mindre end en komplet visuel identitet med brand guidelines. Derfor giver jeg altid et fast, gennemsigtigt tilbud baseret på din konkrete opgave - så ingen overraskelser undervejs.

Hvor holder ByUrs til?

Jeg er baseret i Kolding, men arbejder med kunder i hele Danmark. Møder kan holdes fysisk i trekantområdet eller online, og foto- og videoopgaver løses på lokation hvor som helst i landet.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Skriv til mig - jeg svarer typisk inden for 24 timer.

KONTAKT MIG
🍪

COOKIES & PRIVATLIV

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse.

Vi anvender cookies til at huske dine præferencer og analysere trafikken på vores side. Dine data bruges aldrig til at sælge til tredjepart.